Kronens placering?

maj 7, 2008

Vi har holdt et par indledende møder om Kronens placering.

Der er forslag om en placering i området syd for banegården, hvor den tidligere dækfabrik har lagt. Denne placering er bynær og derfor tiltalende. Umiddelbart er det let at skabe sammenhæng mellem det indre Viborg og Kronen. På den anden side set er der røster om problemer med infrastrukturen og skygger.  

En anden ide har borgmester Johs. Stensgaard fremsat: at skabe en ny bydel omkring Kronen syd for byen på det areal der ligger mellem Vintmølle Sø og Viborg Flyveplads. Her er fordelen klart, at man kan starte på en frisk, og tænke helt nye ideer ind i området. Problemet er omvendt hvordan man skaber sammenhæng mellem midtbyen og området syd for Århusvej. 

Derfor søger jeg gode argumenter for og imod de forskellige placeringer. På et tidspunkt skal vi have besluttet hvilken placering vi skal arbejde ud fra i det videre forløb.

Denne web giver måske et lille overblik på området: http://maps.google.dk/maps?f=s&utm_campaign=dk&utm_source=dk-ha-emea-dk-google-gm&utm_medium=ha&utm_term=Google%20Maps

Thorkild NB Nielsen


Velkommen til Kronen’s blog

april 18, 2008

Computermodel af Kronen

På denne blog vil Thorkild NB Nielsen – idemanden bag Kronen – med jævne mellemrum blogge om nyheder og den seneste udvikling omkring arbejdet med at virkeliggøre projektet, samt komme med indlæg til debatten om Danmarks største arkitekturprojekt på tegnebrædtet, – Kronen.

Ønsker du mere information omkring Kronen, gå da ind på projektets officielle hjemmeside: www.viborgkronen.dk 

Med venlig hilsen,

Thor Hampus Bank, Webmaster


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.